Certificeret Product Owner

Bliv certificeret Product Owner og lær, hvordan du bedst leverer kontinuerlig værdi. På dette kursus sætter vi intensiv fokus på de mange muligheder og faldgruber, du skal kende.

Pris: DKK 11.500,- Kursuslængde: 2 dage

Tilmeld
Introduktion

Hvad vil det sige at være Product Owner på et Scrum Team? Rollen som Product Owner er meget mere end at skrive User Stories og prioritere dem. På dette kursus lærer du, hvordan du arbejder med at skabe kontinuerlig værdi til brugere og kunder.

Rollen som Product Owner er en af de sværeste at udfylde i agil udvikling af digitale produkter. Samtidig er det ofte den rolle, der ofte får mindst opmærksomhed, kærlighed og støtte i organisationen. Men som Product Owner spiller du en essentiel rolle i Scrum Teamet. 

Derfor fortjener både du, dit team og din organisation to dage med intensiv fokus på alle de muligheder og faldgruber, du skal kende som Product Owner. Vi lærer dig, hvordan du kan agere som bindeled mellem kundernes behov og udviklingsteamet. Vi sætter også fokus på, hvordan du formidler visionen for produktet tydeligt og inspirerende.

 

Det kan du efter kurset
  •   Du kan forklare præcist, hvad der forventes af dig som Product Owner
  •   Du forstår Scrum og den rolle, du har
  •   Du kan lave og formidle en produktvision og en produktstrategi
  •   Du kan formidle værdi og outcome
  •   Du kan arbejde kvalificeret med din Product Backlog
  •   Du forstår den empiriske tilgang til produktudvikling
Målgruppe

Forretningsudviklere, Forretningsanalytikere og nye Product Owners eller Product Managers.

Indhold

På kurset kommer du til at arbejde med følgende moduler:

 

Agile, Scrum og selvorganiserende teams

Vi sætter rammen for kurset med en kort introduktion til Agile og Scrum frameworket, herunder roller, artefakter og events.

Rollen som Product Owner

Hvad er dit ansvar som Product Owner, og hvad er din rolle for Scrum Teamet og for organisationen? Hvordan håndterer du kompleksiteten i og omkring produktet, og hvad vil det sige at udvikle efter empirisk procesteori?

Product Backlog

Hvor mange eller få User Stories skal vi have i en Product Backlog, og hvordan splitter du en User Story? Her får du de redskaber, du skal bruge for at kunne arbejde effektivt med din Product Backlog, bruge User Stories og vide hvem, der skriver, refiner og vedligeholder dem.

Release Management

Bliv skarp på, hvordan du og dit team kontinuerligt leverer værdi til kunderne i små iterationer. Hvordan forecaster du, hvad der kan leveres og hvornår?

Værdidrevet produktudvikling

På dette modul lærer du at skabe mere værdi i produktet ved at reagere proaktivt på ændringer. Lær, hvordan du arbejder med metrikker, og måler om produktet indfrier den forventede værdi - og hvordan du derfra maksimerer værdien for brugerne og virksomheden. Du får også styr på, hvordan du arbejder med UX-kompetencer i et Scrum Team, og hvorfor det har stor betydning for den værdi, der skabes i produktet.

Afhængigheder til andre og (de-)skalering

Afhængigheder forsvinder ikke som dug for solen med Agile. I dette modul går vi i dybden med de forskellige typer afhængigheder, der findes. Hvilke strategier kan du bruge til at håndtere dem? Og hvad er alternativerne til blot at indføre en Chief Product Owner?

 

På kurset underviser vi dig med afsæt i principper fra Training from the Back of the Room. Forvent derfor et minimum af slides, mange flips, handouts og konkret teamsamarbejde på en gennemgående case. Der bliver selvfølgelig også tid og plads til dialog og Q&A.

Download kursusbeskrivelsen

Test og Certificering

Efter kurset får du mulighed for at gennemføre Scrum.org’s certificeringsprøve: Professional Scrum Product Owner I.

Underviser:
Peter Lindberg

Peter er agil produktudvikler med mange års erfaring inden for Product Discovery og Product Delivery, facilitering, og coaching. Med en baggrund med 15 år som udvikler har Peter også et stærkt teknisk fundament, og har et naturligt fokus på samspillet mellem discovery, delivery, og technical excellence, der er så vigtigt for at lykkes med digital produktudvikling.

Peter underviser i krydsfeltet mellem produkt, proces og software craftsmanship - funderet i de agile værdier og praktikker, og altid med udgangspunkt i hypotesedrevet udvikling og kundens behov. Til daglig arbejder Peter som coach hos Syndicates kunder.

Certificeringer: PSM1, PSM2, PAL1, Professional Agile Coach, NLP Coach Practitioner

LinkedIn

Underviser:
Rune Bjerregaard

Rune er produktudvikler af hjerte, og har arbejdet i en række større danske virksomheder med netop dette.

Han har haft mange forskellige roller som udvikler, scrum master, team lead og coach - men altid med agile principper som bagtæppe. 

Rune underviser i det agile kompetencefelt med fokus på analogi, dynamisk involvering og hands-on. Til daglig arbejder Rune som coach i produktorganisationer hos Syndicates kunder.

LinkedIn

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig kurset ved at vælge sted, dato og skrive dine kontaktoplysninger nedenfor. Du modtager selvfølgelig en bekræftelse, når du er tilmeldt. Vi glæder os til at se dig!

Brug for at tilmelde flere? Skriv til os på syndicateU@syndicate.dk for at høre mere om mulighederne for skræddersyede virksomhedskurser.

Vælg starttid og sted

Pris: DKK 11.500,-
Kursuslængde: 2 dage

Indtast dine oplysninger

Du mangler at udfylde:

Husk at vælge tidspunkt og by ovenover.