Grafisk Facilitering Scrum

På dette kursus lærer du målrettet at bruge grafisk facilitering til at facilitere møderne i Scrum og understøtte dit daglige arbejde med agile teams. Grafisk facilitering er et særdeles værdifuldt værktøj til at visualisere processer og skabe fælles forståelse. Det vil gøre din hverdag sjovere og mere inspirerende uanset om du er Scrum Master, Agile Coach eller udfylder andre roller i en agil kontekst.

Pris: DKK 11.500,- Kursuslængde: 2 dage

Tilmeld
Det kan du efter kurset
  • Du kan skabe og anvende visuelle skabeloner til facilitering af events og opnå forståelse for, hvordan du kan bringe værktøjet i spil i din daglige optimering af den agile proces
  • Du kan at tegne Scrum-artefakter samt teknikker til at udvikle dit eget agile ikonbibliotek
  • Du lærer at udarbejde et komplet Scrum-procesoverblik, du kan bringe i spil i teamet
  • Du ved, hvordan du udarbejder og præsenterer et retrospektiv
  • Du har prøvet kræfter med at facilitere grafisk i et realistisk setup med sparring fra ligestillede

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der arbejder med Scrum og agile processer, og som har en interesse i at kunne bruge simple grafiske elementer og teknikker til at facilitere processer, indhold og møder, der sikrer fremdrift og inspirerer. Deltagerne forventes at have en grundlæggende forståelse for Scrum og at have deltaget i og/eller faciliteret Scrum events.

Du behøver ikke at kunne tegne eller på anden måde arbejde visuelt. Det lærer du på kurset. Alle kan tilegne sig værktøjets simple teknikker, og du vil blive overrasket over din egen udvikling.

Indhold

Ved at tilføje det grafiske element i din facilitering vil du opleve, hvordan I sammen kan udforske perspektiver og samles om et fælles ”tredje sprog”, der skaber engagement og ejerskab i teamet, som er essentielt for f.eks. et vellykket Sprint Retrospektiv.

Camilla, der er instruktør på kurset, har selv erfaret dette i rollen som Scrum Master og Product Owner. Hun vil inspirere dig til, hvordan du sætter metoden i spil i praksis, og give dig nye input til at løfte modenheden i teamet.

På kurset lærer du de grundlæggende elementer indenfor grafisk facilitering med udgangspunkt i Scrum-processen. Vi tager sammen tuschen i hånden, og gennemgår hvordan du simpelt tegner bl.a. mennesker, steder, processer, anvender farver og skriver og strukturer tekst hurtigt og hensigtsmæssigt.

Du lærer hvordan du kan understøtte Scrum events og artefakter ud fra relevante skabeloner og situationer. Desuden bliver du præsenteret for en lang række konkrete eksempler på, hvordan du visuelt kan facilitere og formidle events, forecasting, produktfeatures mv. Alt sammen i et relevant miljø for sparring.  

Desuden vil vi opstille et realistisk setup, og rent faktisk gennemføre interviews med hinanden, tage noter og uddrage læring. Til sidst demonstreres hvordan den læring kan bruges fremadrettet.

 

Du kommer gennem følgende:

  • Metodeforståelse og betydningen af et fælles 3. sprog
  • De syv elementer: Rammer, steder, mennesker, processer, kommunikation, tekst og effekter
  • Hvorfor grafisk facilitering i Scrum?
  • Anvendelsesmuligheder for dig som Product Owner, Scrum Master, Dev. Team, Agile Coach eller Leder i en agil organisation. 
  • Ikonudvikling - opbyg dit eget bibliotek
  • Visuelle præsentationer og skabeloner
  • Tegn stort
  • Forberedelse af en relevant case fra din agile hverdag
  • Avancerede tegneteknikker - sådan imponerer du let!
  • Cases på grafisk facilitering i en agil hverdag, der vil fylde dig med inspiration
  • Udvikling af dit eget Scrum-procesoverblik direkte til at tage i anvendelse
  • Grafisk facilitering mens det sker. Du får mulighed for både at observere og være tuschførende på at facilitere det indhold, som dine medkursister skaber.

Underviser:
Camilla Linnemann

Camilla er en passioneret og erfaren facilitator. Hendes teoretiske afsæt som Certificeret Business Facilitator (IAF), krydrer hun med et særligt blik for at inddrage deltagere og medarbejdere i problemløsning gennem workshops og møder. Hun skaber bl.a. værdi gennem visuelle virkemidler og inspirerer altid med nye metoder og teknikker til at engagere og skabe motivation i organisationer. 

Camilla har afholdt adskillige kurser i facilitering og grafisk facilitering, og altid med fokus på at sætte deltagernes dagligdag i centrum og få tuschen i hånden fra start

Certificeringer: Certified Business Facilitator (IAF), Scrum Master (PSM) og Product Owner (PSPO), Cand.mag i Oplevelsesøkonomi

LinkedIn

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig kurset ved at vælge sted, dato og skrive dine kontaktoplysninger nedenfor. Du modtager selvfølgelig en bekræftelse, når du er tilmeldt. Vi glæder os til at se dig!

Brug for at tilmelde flere? Skriv til os på syndicateU@syndicate.dk for at høre mere om mulighederne for skræddersyede virksomhedskurser.

Vælg starttid og sted

Pris: DKK 11.500,-
Kursuslængde: 2 dage

Indtast dine oplysninger

Du mangler at udfylde:

Husk at vælge tidspunkt og by ovenover.