Held er en dårlig strategi til konsistente resultater. Evnen til at facilitere en gruppe af mennesker i en fælles resultatskabende proces, er blandt de mest efterspurgte kompetencer i moderne organisationer. Har du først oplevet hvilken værdi og fremdrift professionel facilitering skaber ved møder og workshops, er du ikke i tvivl om hvorfor. På dette kursus lærer du, hvordan du gør det let for dine deltagere at skabe resultater, og gennem forberedelse og en fyldt værktøjskasse, inviterer til samarbejde og ejerskab for beslutningerne.

Det kan du efter kurset
  • Du har en solid forståelse for din rolle som facilitator
  • Du kan forberede en professionel facilitering af ethvert møde eller workshops med fokus på form og formål
  • Du kender til adskillige metoder og teknikker, der gør det muligt at designe varierende procesdesigns, der er skræddersyet til konteksten. 
  • Du har forståelse for gruppedynamikker og kan understøtte relationer og aktivere deltagerne optimalt, så gruppen kan skabe de bedst mulige resultater.  
  • Du ved hvordan du faciliterer forskellige personlighedstyper og håndterer dysfunktionel adfærd
  • Du kender dine egne styrker og udviklingspunkter som facilitator
  • Du har fået et ordentlig spark inspiration til at designe workshops og møder, som deltagerne vil huske, og organisationen vil efterspørge.
Målgruppe

Facilitering er en kernekompetence, som alle der arbejder med beslutningsprocesser i grupper via møder eller workshops, bør besidde. Kurset henvender sig derfor til såvel ledere, konsulenter, forretningsudviklere, undervisere mv. Kurset er både til dig, der ser frem til en rolle med facilitering og mødeledelse, og til dig der allerede har erfaring med facilitering, men trænger til at udvide din teoriske forståelse og værktøjskasse.

Indhold

Professionel facilitering handler om bevidstgørelse og forståelse for de modeller, praktikker og teknikker, der ligger bag gruppeinteraktioner.

På kurset starter vi med at rammesætte din rolle som facilitator, så du opnår forståelse for den scene, du skal betræde.

Du bliver bevidst om den afgørende forskel, som god forberedelse vil give dig. Camilla, der selv har faciliteret et utal af workshops, vil give dig redskaber til at få professionel hånd om din forberedelse, så du har overskud til at være til stede i din facilitering og støtte gruppen i deres fremdrift.

Kurset er tilrettelagt, så deltagerne hele tiden bliver støttet i at koble teori med praktisk erfaring og anvendelse. Som deltager vil du derfor også blive bedt om, at forberede en relevant case fra din hverdag, som du kan arbejde med på kurset.

På kursets to dage vil du komme gennem følgende:

  • Hvad er facilitering og hvorfor er det vigtigt for dit team, afdeling eller organisation, at du mestrer denne kompetence.
  • Facilitatorens rolle og ansvar før, under og efter møder og workshops.
  • Den gode forberedelse med fokus på form og formål
  • Indsigt i og forståelse for metoder og byggesten, du kan designe dine workshops og møder ud fra
  • Deltagernes rolle og ansvar
  • Gruppedynamik og aktivering af deltagere gennem involvering
  • Genkendelse af dysfunktionel adfærd og facilitering af forskellige personlighedstyper
  • Introduktion til og afprøvning af kreative og brugerinddragende metoder, der skaber motivation og hjælper dine deltagere ud af boksen.
Underviser:
Camilla Linnemann

Camilla er en passioneret og erfaren facilitator. Hendes teoretiske afsæt som Certificeret Business Facilitator (IAF), krydrer hun med et særligt blik for at indrage deltagere og medarbejdere i problemløsning gennem workshops og møder. Hun skaber bl.a. værdi gennem visuelle virkemidler og inspirerer altid med nye metoder og teknikker til at engagere og skabe motivation i organisationer. 

Camilla har afholdt adskillige kurser i facilitering og grafisk facilitering, og altid med fokus på at sætte deltagernes dagligdag i centrum og få tuschen i hånden fra start.

Hun har gennem de seneste 10 år arbejdet i store virksomheder i agile roller og ledelse, og faciliteret alt fra Sprint retrospektives til store strategiske programworkshops.

Certificeringer: Certified Business Facilitator (IAF), Scrum Master (PSM) og Product Owner (PSPO), Cand.mag i Oplevelsesøkonomi

Tilmeld

Vi glæder os til at se dig!

Deltagerinformation

Betalingsinformation